Indlagt bilist varetægtsfængslet: Det her fandt politiet i forulykket bil

112

11/08/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Torsdag morgen endte en soloulykke med at skabe en del kø. Føreren blev kørt til behandling på hospitalet. Nu har sagen taget noget af en drejning og bilisten er blevet varetægtsfængslet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom føreren er blevet varetægtsfængslet, så ligger han stadig på hospitalet efter uheldet i morges.

Det var en 35-årig mand, der kørte galt i morges. Politi-, brand- og redningsmandskab ankom kort efter ulykkestidspunktet til ulykkesstedet, hvor man fik føreren af bilen ind i en ambulance og hastet på hospitalet.

Bilen havde påkørt autoværnet i høj fart, og bilen blev totalskadet, hvilket billederne indikerer.

Men her stopper sagen så ikke.

For inde i den smadrede bil opdagede beredskabet nemlig et skydevåben. Det blev også mistænkt, at manden havde ført bilen i alkoholpåvirket tilstand.

Derfor blev den 35-årige mand anholdt og senere varetægtsfængslet.

Retsmødet fandt sted uden, at manden var til stede under retsmødet. Han er stadig indlagt på hospitalet efter den voldsomme ulykke.

Manden er nu blevet sigtet for være i besiddelse af et skydevåben og for at have kørt bil i alkoholpåvirket tilstand.