Fly styrtede på mystisk vis i Østersøen - nu har man fundet menneskelige rester

112

06/09/2022

Flyet styrtede ned ud for den lettiske vestkyst. Foto: Screendump, Google Maps
Flyet styrtede ned ud for den lettiske vestkyst. Foto: Screendump, Google Maps

Skrevet af J. Bøgen

Det er stadig uvist, hvad der førte til flystyrtet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er fundet menneskelige rester i Østersøen i forbindelse med en undersøgelse af et mystisk flystyrt, der fandt sted i Østersøen ud for den lettiske by Ventspils i søndags.

Det bekræfter den lettiske flåde over for det svenske medie Aftonbladet ifølge Ritzau.

Ombord på privatflyet var et tysk ægtepar, deres datter og en mand. Det er dog endnu ikke bekræftet, at der er tale om kropsdele fra passagererne på det nedstyrtede fly.

"Vi ved, at det er kropsdele, men vi ved endnu ikke, om det er flypassagererne," siger Liva Veita, der udtaler sig på vegne af flåden, til Aftonbladet.

Ligdelene er overdraget til politiet.

Det er endnu uvist, hvorfor flyet styrtede ned.

Luftfartsmyndighederne mistede søndag aften kontakten til flyet, som egentlig skulle have landet i Köln i Tyskland. Det fortsatte dog forbi den tyske by, gennem svensk luftrum, for det styrtede ned.