Eksperter: Kvinder over 65 år bliver dræbt uden det vækker opsigt

112

15/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Det er ikke altid, myndighederne ser sporene, når ældre kvinder findes døde i eget hjem

Sager om meningsløse og umotiverede drab på unge kvinder får meget spalteplads, men der er faktisk næsten lige så mange kvinder over 65, der bliver dræbt.

Det skriver Senior News

Vi kender bare ikke til dem fordi deres død ikke vækker opsigt.

Bogen "En forudsigelig forbrydelse" sætter fokus på netop det kvindedrab i Danmark gennem 25 år - også dem på ældre kvinder.

Et eksempel fra bogen er sagen, hvor den 28-årige James Schmidt blev idømt livstid for tre drab. To af dem var på ældre kvinder, og begge kvinders døsfald var til at starte med henlagt som naturlige dødsfald.

“Sagen siger ikke kun noget om, at ældre mennesker er sårbare, men også at myndighederne indimellem slet ikke er sporet ind på, at det kan være en forbrydelse, når et gammelt menneske bliver fundet død i sit hjem”, skriver forfatterne i bogen.

Dobbelt så mange kvinder som mænd

Kvinder over 65 udgør 13% af ofrene i den 25-årige periode, som bogen har undersøgt. Til sammenligning udgør mænd over 65 år kun 6,5%

Ældre kvinder er en overset gruppe, der ofte lever socialt isoleret og som i forvejen er marginaliserede. Det fortæller den engelske forsker Jennifer Storey i bogen.

Hun peger på at drab på ældre kvinder kan inddeles i tre grupper:

  • Drab i forbindelse med tyveri

  • Drab i forbindelse med seksuelle overfald

  • Partnerdrab/familiedrab

For nogle år siden viste en amerikansk undersøgelse at 17% af drabsmænd i USA er dømt for drab på kvinder over 60.

Det selvom flere af dem er yngre gerningsmænd, der i princippet kunne tage hvad de ville og gå.

I Danmark udgør drab i forbindelse med røveri 28% af sagerne med drab på kvinder over 65. Kigger man på de generelle drabstal for kvinder er det kun 4,5% af dem der har forbindelse til røveri.

Seksuelt motiverede drab

Nogen vil måske tro at antallet af seksuelt motiverede drab på kvinder over 65 ikke var særligt højt, men det er ikke sandheden.

I Danmark udgør seksualdrab på kvinder over 65 år 6%. Det er næsten den samme andel som hvis man kigger på alle kvindedrab.

"Det [Kvinder over 65 år] er en sårbar gruppe, og seksualdrabene på de ældre kvinder har også jævnlig karakter af planlægning og tortur, hvilket også giver en indikation af et vredesmotiv," siger Eric Beauregard, der er professor i kriminologi i Canada.