Tænk tilbage på dit liv.
Hvor mange gange, har du enten hjulpet andre, eller selv fået hjælp til, lige at flytte noget tungt, eller indkaldt et par ekstra hænder for at mindske antallet af gange, der skal gås frem og tilbage, når der skulle fragtes ting fra A til B?
Du har næppe tænkt, at du gjorde noget ulovligt - og det har nu højst sandsynligt heller ikke gjort.
Men det blev en særdeles dyr oplevelse for en cykelhandler, da han bad sin ven om hjælp til at slæbe nogle cykler.
Ingen arbejdstilladelse
Det hele handler om en cykelhandler, der fik hjælp af en af sine venner til at bære cykler fra en lastbil ind i cykelforretningen.
Der er tale om en enkeltstående hændelse, og hele episoden varede ikke mere end 30 minutter, og vennen fik ikke nogen løn for at slæbe.
Men her kommer så sagens tvist: Vennen er nemlig udlægning og har ikke arbejdstilladelse i Danmark. Det betyder, at cykelhandleren teknisk set har overtrådt udlændingeloven ved at få vennens hjælp.
Det har Højesteret netop afgjort, efter cykelhandleren blev tildelt en bøde på 25.000 kroner i landsretten for netop den forseelse.
Højesteret har dog sænket bøden til 10.000 kroner.
Her er forklaringen
Højesteret er nået frem til, at spørgsmålet om, hvad der udgør beskæftigelse, må afgrænses bredt, når en udlænding udfører opgaver som led i en erhvervsdrivendes virksomhed.
Hvad end det er lønnet eller ulønnet bliver det derfor anset som beskæftigelse, hvis den udenlandske ven fx hjælper med at slæbe cykler.
Højesteret understreger desuden, at det er uden betydning, om der var tale om et reelt ansættelsesforhold, ligesom det også er ligegyldigt, om arbejdet var varigt, midlertidigt eller enkeltstående.
