Beredskabet advarer fredag morgen: Det er vigtigt, man ringer 112

112

19/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hele verden er ramt af et massivt IT-nedbrud - og det gælder også Hovedstadens Beredskab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det, der skulle have været en almindelig fredag juli-morgen hos Hovedstadens Beredskab har udviklet sig til en af de mere kaotiske.

Kl. 6.26 i morgen skete der nemlig noget med den store skærm, beredskabet bruger til overvågning: Den blev blå og meddelte, at der var en opdatering på vej.

Men den er altså ikke kommet op at køre endnu, og det betyder, den almene dansker du skal være opmærksom.

Får ikke automatisk besked

I et opslag på X skriver beredskabet, at de ikke kan være sikre på, at automatisk overførte brandalarmer faktisk går igennem til dem.

De automatiske brandalarmer findes blandt andet i institutioner og i større virksomheder, og det sikrer normalt, at brandvæsnet får automatisk besked, hvis alarmen lyder.

Men nu, hvor man ikke kan være sikker på, at beskederne går igennem, skal man som dansker være opmærksom på, at man altså skal ringe 1-1-2, hvis der opstår brand.

For man kan ikke regne med, at Beredskabet kommer af sig selv.

Der er i skrivende stund inden tidshorisont for, hvornår den automatiske brandvarsling fungerer igen.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Frederiksborg også ramt

Også Frederiksborg Brand & Redning er påvirket af nedbruddet.

På X skriver de, at man har indkaldt alle vagtsatte brandfolk til at sidde standby på alle stationerne, men at man altså skal ringe 1-1-2, hvis der sker noget, fordi de automatiske systemer ikke virker.

Globalt problem

Verden over er lufthavne, flyselskaber, togselskaber, banker og meget andet ramt af det gigantiske nedbrud.

Det skyldes eftersigende en fejlbehæftet opdatering i sikkerhedsprogrammet Crowdstrike, som er et antivursprogram på Microsoft-computere.

Microsoft oplyser, at man er opmærksomme på problemet, og at man arbejder på gradvis bedring, indtil systemerne er oppe at køre helt igen.