Av min pengepung: Kører luksusbil til to millioner ned ad stentrappe

112

21/07/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Der er ikke mange ting, der holder til et frontalt møde med en stentrappe. Skaderne på den Porsche 911 Carrera, der måtte en tur ned ad en stentrappe er endnu uvisse, men det har helt sikkert været en dyr fornøjelse.

Hvordan Porsche-ejeren i Helsingør reagerede, da hans Porsche til 2,1 millioner kroner kom på afveje, det meldet historien ikke noget om. Men optrækket fik hurtigt tiltrukket en masse nysgerrige tilskuere, der ville se den flotte bil og den aparte situation på stentrappen.

Uheldet skete på en stentrappe på Ny Kronborgvej i Helsingør. Selvom der ikke umiddelbart var nogle store skader på bilen, så har undervognen nok fået et par skrammer.

Falck kom efter det lille uheld til stedet og hjalp bilen op.

Herefter fik de Porschen op på et fejeblad og derefter blev luksusbilen kørt væk.

Der var ikke langt til molen, så det var måske held i uheld, at bilen ikke fortsatte direkte ned i vandet.