Har vi sikret os, at psykiatrien i dag er indrettet, så alvorligt syge mennesker som gerningsmanden til skyderiet i Field’s er sikret behandling af høj kvalitet? Har vi nu et system, der griber, når man beder om hjælp, som han forsøgte? Nej.
Desværre er det konklusionen nu, hvor det på mandag er nøjagtigt ét år siden, at tre mennesker mistede livet og et større antal mennesker blev såret af skud i shoppingcentret Field’s.
Tragedien har efterladt mange mennesker med traumer, afmagt og sorg, også gerningsmandens egen familie. Og tragedien er et resultat af, at den nu 23-årige gerningsmand til trods for sin tiltagende og svære psykiske sygdom ikke fik den hjælp i psykiatrien og kommunen, som han havde brug for og selv bad om.
Og det problem er vi ikke i nærheden af at have løst, mener Psykiatrifonden.
Alarmerende dårlig behandling
I dag ved vi fx, at den formodede gerningsmand så 13 forskellige behandlere på et halvt år.
”Det svarer til en ny behandler hver 14. dag. Det er opskriften på alarmerende dårlig psykiatrisk behandling og konsekvensen af flere års underprioritering af området. Det kan man ikke byde alvorligt syge borgere”, siger Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
Kunstige forhindringer for hjælp
Vi ved også, at han blev afvist til det psykiatriske behandlingstilbud OPUS, der ellers er et specialiseret tilbud målrettet patienter med debuterende psykose.
”Og han blev ikke afvist, fordi han ikke havde behov for eller potentiel gavn af behandlingen, men fordi han ikke levede op til en række administrative kriterier. Det skyldes groft sagt, at psykiatrien er så presset, at den opsætter kunstige forhindringer og barrierer for at sikre, at den kan følge med”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Overfladisk og mangelfuldt forløb
Københavns kommune modtog 7. marts i år en henvendelse fra Psykiatrisk Center Amager om, at gerningsmanden havde et behov for daglige støtteforanstaltninger. Men kommunen nåede grundet travlhed og manglende erfaring hos sagsbehandlerne aldrig at kontakte gerningsmanden inden skyderiet fire måneder senere 3. juli 2022. Og i den mellemliggende tid var han tilknyttet et ikke-specialiseret behandlingstilbud, som blandt andet bliver kaldt ”overfladisk og mangelfuldt” af en tidligere speciallæge i psykiatri, der har vurderet det i forbindelse med retssagen.
Ingen reagerede
”Vi har alle sammen set videoklippene i nyhederne af den unge mand, der går rundt i Field’s med riflen over skulderen efter at have skudt endnu en gang. Han råber: ”Det er ikke ægte”. Ægte var det. Og hvordan kunne det ske? I månederne op til søndag den 3. juli var han i behandling og mødte adskillige – ikke færre end 13 – forskellige behandlere i psykiatrien. I tiden op til skudepisoden fortalte han psykiatrien om sine tanker om drab og massemord, ved vi i dag. Ingen reagerede. Tværtimod skar man ned på den dosis antipsykotisk medicin, han fik, og da kommunen blev anmodet om at stille daglige støtteforanstaltninger til rådighed for ham? Ingen reagerede. Desværre tror jeg, at præcis det samme kunne ske i dag”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Psykiatri for borgerens skyld og ikke for systemets egen
I dag har vi en psykiatri, der er indrettet med systemet selv som centrum frem for borgeren, som det ellers hedder sig i alle skåltaler og slagord, mener Torsten Bjørn Jacobsen.
”Ingen skal møde en ny behandler hver 14. dag. Man skal møde den samme eller allerhøjst to forskellige. Det sikrer kontinuiteten og at man ser den alvorlige udvikling i tide og reagerer, som man skal. Ingen skal afvises til et relevant behandlingstilbud, fordi de møder et administrativt benspænd”, siger han og fortsætter:
“Når man har en alvorlig fysisk sygdom, så får man som udgangspunkt den behandling, vi ved har bedst effekt. Der er patienten i centrum. I psykiatrien får man desværre ofte det, der er på hylden, som ikke nødvendigvis er det, der virker bedst. Det er systemet, det er i centrum. Det skal vi gøre op med.”
