I dag lever Inge af sin pension og kæmper med angst og skyldfølelse – men det er ikke hende, der bør skamme sig. Læs hendes stærke beretning.
Lige nu læser andre
En uhelbredeligt syg kræftpatient, der bare ville nyde den sidste tid med familien – sådan var 71-årige Inges plan, før et enkelt telefonopkald vendte alting på hovedet. Hendes opsparing, der skulle bruges på rejser, gode middage og tryghed til børnene, endte i stedet i hænderne på kyniske svindlere.
Et hemmeligt nummer og “politiet” i røret
En helt almindelig mandag formiddag sad Inge i sin sofa på Christianshavn med kaffe og sudoku, da mobilen ringede med hemmeligt nummer. Hun tog den – det kunne jo være hjemmehjælpen.
I den anden ende præsenterede en kvinde sig som betjent fra Roskilde Politi. Kort efter var en “efterforskningsleder” i røret. De påstod, at svindlere havde forsøgt at tømme hendes konto, at hendes telefon var hacket, og at en medarbejder i banken var mistænkt.
Stemmerne i røret lød rolige og myndige. Inge fik at vide, at sagen var så alvorlig, at hun havde tavshedspligt – hun måtte ikke fortælle noget til nogen, heller ikke sine døtre. Kort efter stod en mand i blå sweater i hendes stue og kaldte sig civilbetjent. Han tog hendes betalingskort og koder.
“Jeg blev ved med at tænke: Man udleverer altså ikke sine kort til politiet. Men det gjorde jeg,” fortæller Inge i dag.
Læs også
Marionetdukke i en falsk politiaktion
I den næste uge levede Inge nærmest i telefonen. “Efterforskningslederen” holdt hende i et åbent opkald det meste af dagen, og en kvinde, der kaldte sig Helle, dukkede gentagne gange op i lejligheden. Hun virkede varm, omsorgsfuld – og overbevisende.
Inge fik at vide, at hun skulle hjælpe politiet med en hemmelig “lokkeaktion” mod bagmændene. Hun skulle overføre penge til en guldhandel og købe guldbarrer, så svindlerne kunne fanges på fersk gerning.
Over få dage overførte hun i alt 2,2 millioner kroner og fulgte Helle til guldforhandleren, hvor guldet forsvandt ned i kvindens rygsæk. Hele tiden troede Inge, at hun gjorde sin pligt som medhjælper for politiet.
“De fik på en eller anden måde adgang til hele mit sind,” siger hun om forløbet.
Millionerne væk – og drømmen om den sidste tid
Da tavshedspligten ifølge svindlerne udløb, ringede Inge til politiet – det rigtige. Ingen kendte navnene på de “betjente”, hun havde talt med. Sandheden ramte som et slag: Alle pengene var væk.
Læs også
Pengene, der stammede fra forsikring, salg af andelsbolig og hendes kapitalpension, skulle have finansieret rejser, små luksusindkøb og gode oplevelser med børn og børnebørn. Nu lever hun alene af pension, kæmper med angst, tager antidepressiv medicin og tør knap nok tjekke sin konto.
“Det var jo meningen, at de skulle bruges på oplevelser med mine børn, til frihed, til glæde. Nu er det svindlere, der nyder godt af dem i stedet,” siger Inge.
Hendes historie er én blandt næsten 100 i Danmarks hidtil største sag om telefonsvindel – og et smertefuldt eksempel på, hvor langt kriminelle er villige til at gå for at udnytte tillid, sygdom og sårbarhed.
Denne artikel er baseret på information fra TV2.