7 årige Emil sender undskyldning til politiet: Se det søde brev her

112

31/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Emil var kommet til at ringe til alarmcentralen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender vist alle til at man kan komme til at ringe forkert. Det kan ske for alle, men det er alligevel sjældent at man ringer forkert til politiet.

I et opslag på det sociale medie Facebook har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi delt et brev, som de har modtaget fra en 7-årige dreng.

Tak for brevet

Drengen identificeres i brevet som Emil og skriver til politiet - eller nærmere Slagelse Alarmcentral - for at sige undskyld.

I deres opslag skriver politiet:

"TAK FOR BREVET, EMIL

Vi får mange opkald på alarmcentralen i Slagelse – og ind imellem også et par fejlopkald, når nogen kommer til at trykke forkert på telefonen. Den slags sker jo, bevares. Som regel løses det blot med et ”beklager, jeg har ringet forkert”.

Så det hører til sjældenhederne, når vi ligefrem får en skriftlig undskyldning. Men det gjorde vi for ganske nylig, hvor Emil sendte os det fine brev, I kan se her. Tak, Emil – det blev vi meget glade for .

God weekend til jer alle derude ."

En undskyldning

Det er ikke tydeligt, hvorfor Emil valgte at ringe til politiet i første omgang. Måske var det virkelig et tilfælde af at have fået forkert nummer.

Under alle omstændigheder har Emil taget konsekvenserne af sin fejl, og endda sendt et brev med en undskyldning.

Siden politiet har lavet deres opslag har det fået over 1500 likes, og den unge Emil roses for sin undskyldning.