46-årig mand sigtet for at påkøre 17-årig kvinde, der blev fundet livløs

112

07/01/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

En mandlig bilist er nu sigtet og afhørt i sagen om den unge kvinde, der blev fundet hårdt kvæstet i Roskilde mandag morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 46-årig mand tog mandag eftermiddag selv kontakt til Midt- og Vestsjællands Politi, da han blev bekendt med sagen om den 17-årige kvinde, der mandag morgen blev fundet hårdt kvæstet i Blågårdsstræde i Roskilde.

"Vi har afhørt manden, og sammenholdt med de undersøgelser, vi selv har foretaget, mener vi nu at kunne sige med stor sikkerhed, at manden i det dårlige vejr mandag morgen ved et uheld rammer kvinden på Stændertorvet. Han opdager ikke, at kvinden hænger fast i bilen, og det er forklaringen på, at hun bliver fundet i Blågårdsstræde", siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Manden blev anholdt og sigtet for uagtsom legemesbeskadigelse. Efter afhøringen er han løsladt igen, da det er vurderet, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle ham.

Den 17-årige kvinde er fortsat på hospitalet i kritisk tilstand.

Politiet fortsætter nu sagsbehandlingen i sagen og har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.