343 fik bøde - nu skal det være slut

112

15/06/2023

Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet

Skrevet af J. Bøgen

I maj var entreprenøren simpelthen nødt til at indstille arbejdet af hensyn til arbejdernes sikkerhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pas på os der vejarbejder. Sådan lyder budskabet i en ny kampagne fra Vejdirektoratet, som man kommer til at møde langs statsveje og på sociale medier.

Budskaber som ”Sænk farten hilsen min kone” og ”Hej lastbil husk afstand” er inspireret af dialog med vejarbejdere og entreprenører og vil kunne ses de kommende måneder. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Med Infrastrukturplan 2035 skal der bygges mange veje de kommende år, og det har fået stort fokus, at mange danske bilister ikke kan finde ud af, at lette foden fra speederen, når de kommer forbi et vejarbejde.

Måtte stoppe arbejdet

I maj måtte en entreprenør stoppe arbejdet med at udvide Østjyske Motorvej ved Aarhus af hensyn til vejarbejdernes sikkerhed.

Østjyllands Politi har siden foretaget en række fartkontroller, som samlet har afsløret 343 bilister i at overskride fartgrænsen.

62 har fået en betinget frakendelse af kørekortet, en enkelt ubetinget frakendelse, og 38 bilister har fået et klip i kørekortet. Alle 343 har fået en bøde.

Vejdirektoratet har fået gennemført en brugerundersøgelse, der viser, at 9 ud 10 trafikanter siger, at de overholder den nedskiltede hastighed, når de passerer et vejarbejde. Men de seneste fartkontroller fra Østjyske Motorvej viser et andet billede.

"Som bygherre har vi både fokus på, at trafikanterne kan komme nemt og sikkert frem, og at opgaverne kan udføres sikkert. Desværre oplever vi og vores entreprenører, at trafikanterne godt kunne blive bedre til at køre opmærksomt og lette foden fra speederen, når de passerer et vejarbejde. Derfor går vi nu ud med en kampagne, der skal huske trafikanterne på netop det," siger områdechef i Vejdirektoratet, Søren Andersen.

Læs mere om kampagnen