3 ældre svindlet på et døgn: Nu kommer politikreds med advarsel

112

27/11/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Svindlerne brugte stort set den samme fremgangsmåde i alle tre tilfælde.

I løbet af et døgn fra torsdag til fredag har tre ældre borgere omkring Haderslev og Aabenraa været udsat for bedrageri med omtrent samme fremgangsmåde, og derfor beder Syd- og Sønderjyllands Politi borgerne om at være ekstra opmærksomme.

De tre bedrageri-tilfælde er sket på den måde, at en gerningsmand har ringet og udgivet sig for at være fra en bank, og derefter har han franarret de tre forurettede bankoplysninger – herunder kontonummer og pin-kode.

En mand er siden eller samtidig dukket op på adressen og har hentet betalingskort.

”Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har vi før set, at gerningsmænd i denne type kriminalitet ringer fra telefonnumre, så det ser ud som om, der ringes fra bankerne, ligesom de i telefonen kan være meget overtalende. Det kan være svært at håndtere i situationen”, siger politikommissær Dennis André Holst.

Følge disse 3 råd

Men hvis du følger disse tre gode råd, er du langt i at forebygge, at det sker for dig:

  • Vær på vagt – det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge, udlevere Mit-ID eller dine betalingskort

  • Læg røret på – hellere et nej for meget

  • Hvis du er i tvivl, så ring til banken, til politiet på 114 eller til en, du kender, og tal om det